Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistisk Afdeling.
Henrik Huusom
39 17 38 66

hhu@dst.dk

Hent som PDF

Radio og tv: apparater og distribution (Ophørt)

Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling.

Kilder

  • TNS Gallup: TV-Meter Årsrapport, Annual Survey Kvartalsrapporter ( DIS131-DIS135).
  • CopyDan (DIS111).
  • Energistyrelsen (tidl. IT- & Telestyrelsen), Halvårsstatistik og Teleårbogen (DIS114-DIS129).

Energistyrelsen har siden 1998 udarbejdet halvårlige telestatistikker. Teleårbogen indeholder yderligere statistikker om telesektoren i Danmark. Telestatistikken er blevet til på baggrund af indberetninger fra udbydere af kommunikationsnet og -tjenester i Danmark samt fællesantenneanlæg, kollegier og bolignet. Telenet og teletjenester kan som udgangspunkt udbydes i Danmark af enhver uden forudgående tilladelse, registrering eller lignende. Erhvervsstyrelsen tager derfor det generelle forbehold, at muligvis ikke alle udbydere af telenet og teletjenester på det danske telemarked indgår i telestatistikken. Især på markedet for udlandstrafik er der de senere år kommet flere udbydere, som ikke er omfattet af statistikken. For yderligere oplysninger, se her

TNS Gallup TV-meter: TNS Gallup måler hvert døgn den faktiske tv-sening i Danmark i 1.000 tv-husstande (2.200 personer) ved hjælp af TV-meter-bokse, der er tilsluttet husstandenes tv-apparater. Boksen registrerer, hvad der ses i fjernsynet, samt hvem i husstanden, der ser det, der vises.

TNS Gallup Annual Survey: Undersøgelsen af danskernes tv-vaner og tv-forbrug er gennemført med henblik på at afdække tv-adfærden i Danmark, samt at skabe et rekrutteringsgrundlag for TV-meter-panelet. Undersøgelsens population er samtlige private husstande i Danmark. Til brug for udvælgelsen af de årligt ca. 10.000 personer, der interviewes i undersøgelsen, benyttes Indenrigsministeriets adressedatabase over alle private husstande se her for yderligere oplysninger.

Indsamlingshyppighed

Årlig, halvårlig og periodevis.

Indsamlingsmetode

Regneark fra TNS Gallup, og Digitaliseringsstyrelsen.

Datavalidering

For de fleste tabellers vedkommende videreformidles blot allerede offentliggjorte data. På baggrund af de leverede data underkastes data et kvalitetscheck, som omfatter en sammenligning af nye data med den hidtidige tidsserie samt beregning af kontrolsummer, hvor disse også optræder i indberettede data. I visse tilfælde beregnes desuden summer og andele ud fra de indberettede data. Hvis kontrollen giver anledning til spørgsmål, rettes henvendelse til de enheder som først har offentliggjort data.

Databehandling

Da data er indsamlet og behandlet i de institutioner, der indsamler data, foretager Danmarks Statistik ingen egentlig databehandling.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.