Gå til sidens indhold
Tirsdag den 7.12. lancerer vi en ny navigationsmenu her på dst.dk. Der kan derfor forekomme uregelmæssigheder fra kl. 14 og frem.
Hvidt kryds
Tirsdag den 7.12. lancerer vi en ny navigationsmenu her på dst.dk. Der kan derfor forekomme uregelmæssigheder fra kl. 14 og frem.
Hvidt kryds

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Uwe Pedersen
39 17 34 24

uwp@dst.dk

Hent som PDF

Lønindeks for virksomheder og organisationer (ophørt)

Der er to faktorer, der kan påvirke præcisionen, nemlig usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt at der kan være problemer med kompletheden i de indberettede data fra virksomheden. Man skal desuden være opmærksom på, at de implicitte lønindeks er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket betyder at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har derfor udviklet et nyt lønindeks, der tager højde for dette, og som offentliggøres første gang ultimo 2018 sammen med de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018.

Samlet præcision

Stikprøven er udtrukket på en måde, der sikrer, at en høj andel af de samlede antal ansatte i målpopulationen rent faktisk indgår i den samlede stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 beskæftigede. Fx indgår alle virksomheder med mere end 100 beskæftigede i statistikken. Dette gør at præcisionen i de brancher, hvor der er en større andel store virksomheder, vurderes at ligge tættere op ad den sande værdi. For brancher med en større andel mindre virksomheder er usikkerheden større. Men det vides ikke i hvilken retning denne usikkerhed eventuelt påvirker præcisonen.

For det andet er der en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data fra virksomhederne, der typisk kan henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til lønindeksene. Det kan fx være at løndata mangler en dekomponerring i enkelte relevante løndele, der kan påvirke en beregnet lønudvikling, men at disse mangler ikke nødvendigvis kan afsløres under fejlsøgningsprocessen. Fx kan en underrapportering af omfanget af uregelmæssige betalinger resultere i en overvurdering af den målte lønudvikling, da disse faktisk ikke bør indgå i det anvendte lønbegreb. Men generelt sikrer fejlsøgningsprocessen, at både den samlede målte lønudvikling og lønudviklingen for de største branchegrupper viser robuste resultater.

Derudover er pålideligheden af delindeks for visse branchegrupper på 36- og 21-grupperingsniveau i perioden fra første kvartal 2005 til andet kvartal 2008 generelt behæftet med en vis usikkerhed, der skyldes den anvendte omkonverteringsmetode af historiske indeksserier ved overgangen fra Dansk Branchekode 2003 (DB03) til Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerheden er ikke opgjort på nuværende tidspunkt. Men da alle større virksomheder (med 100 eller flere beskæftigede) er med i stikprøven og kvaliteten af deres indberetninger normalt er god, gælder usikkerheden først og fremmest de små og mellemstore virksomheder. Brancher med en større andel af mindre virksomheder vil dermed være mest udsat for denne usikkerhed. Det vides dog ikke hvad dette betyder for den egentlige præcision.

Anden usikkerhed

Anden usikkerhed i lønindeksene skyldes især underrapportering af visse delkomponenter for de ansattes samlede løn. Det kan fx være uregelmæssige betalinger, fx bonus og efterreguleringer, der ikke indberettes korrekt i data fra virksomhedernes lønsystemer og dermed utilsigtet påvirker den beregnede lønudvikling. Det formodes ikke, at der er tale om bevidst underrapportering, men snarere fejl, der skyldes forkert opsætning af virksomhedernes lønsystemer og som kan være ganske svære at gennemskue hos virksomhederne selv. Samtidig er det ikke nødvendigvis muligt at afsløre fejl i data under fejlsøgningsprocessen i forbindelse med statistikproduktionen, da det ikke er givet på forhånd, at der nødvendigvis skal være udbetalinger i den betragtede lønperiode af den pågældende karakter.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den samlede præcision og pålidelighed påvirkes især af to faktorer. For det første er der tale om en stikprøveundersøgelse, og der er således en vis usikkerhed af lønindeksene forbundet hermed. For det andet er der en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data fra virksomhederne, der typisk kan henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til lønindeksene. Begge disse faktorer kan have en betydning for præcisionen og pålideleigheden af statistikken. Ikke desto mindre udføres der hvert kvartal en gennemgående fejlsøgning af data som i sidste ende sikrer pålidelighed i de offentliggjorte tal.

De implicitte lønindeks er dog et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kan og vil ændringer i personalesammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, hvor medarbejdere opdeles i grupper efter fx arbejdsfunktion og anciennitet, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På den måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af sammensætningsændringer på arbejdsmarkedet. Det nye standardberegnede lønindeks forventes offentliggjort ultimo 2018.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

For ukorrigerede indeksserier samt årsstigningstakter offentliggøres kun endelige tal. De sæsonkorrigerede indeks revideres løbende hvor også indeksværdier længere tilbage i tid kan blive ændret. De sæsonkorrigerede tal bliver dermed aldrig endelige.