Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik.
Bo Eriksen
39 17 35 52

bhe@dst.dk

Hent som PDF

Industriens investeringsforventninger

For et givent år udføres der fire målinger. Over en længere periode er der observeret en iboende skævhed i 2. og 3. måling af et givent års investeringer. Fra år til år varierer skævheden, men tallene for 2. og 3. måling ligger normalt altid højere end for 4. måling. Årsagen til dette formodes at skulle findes i målefejl.

Samlet præcision

Statistikkens stikprøve repræsenterer en væsentlig andel af virksomhederne inden for de valgte brancher og betragtes som repræsentativ. Der er en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, der udgør ca. 20 pct. Især større virksomheders manglende besvarelser enkelte perioder kan påvirke udviklingen fra år til år.

Målefejl har en vis betydning i denne statistik. En ledende person i virksomheden bedes give et hurtigt estimat på realiserede og budgetterede investeringer, derfor er besvarelsen afhængig af informationsniveauet og stadiet i virksomhedens investeringscyklus. Over en længere periode er der observeret en iboende skævhed i anden og tredje måling af et givent års investeringer. Hvor 1. måling, udført året før i oktober, i gennemsnit i 20 års-perioden 1997-2016 har ligget svagt lavere (-3 procentpoint) end det endelige tal fra 4. måling i marts året efter, så har 2. og 3. måling i gennemsnit ligget hhv. +8 og +6 procentpoint højere end det endelige tal fra 4. måling. Fra år til år varierer skævheden, men tallene for 2. og 3. måling ligger normalt altid højere end for 4. måling. Dokumentet Industriens Investeringsforventninger -estimeringsmetode og sammenlignelighed beskriver skævheden, og viser hvorledes endelige tal for et givent investeringsår kan estimeres og viser endvidere, hvorledes indikatoren lader sig sammenligne med invsteringstal i regnskabsstatistikken og i nationalregnskabet.

Stikprøveusikkerhed

Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger på statistikken.

Anden usikkerhed

Der fejlsøges systematisk. Ved stikprøveopdatering kan der indløbe (få) meddelelser fra virksomheder, om at de ikke tilhører målpopulationen.

Den oprindelige indplacering i en given branchegruppe og efterfølgende ændringer påhviler som udgangspunkt virksomheden selv i forbindelse med registrering i cvr. registeret - hvorfra oplysningerne føres videre til det Erhvervsstatistiske register (ESR)

Imellem branchegrupper inden for målpopulationen kan der være over-/underdækning pga. forkert eller ændret brancheregistrering.

Målefejl: En ledende person i virksomheden bedes give et hurtigt estimat på realiserede og budgetterede investeringer.

Bortfald: Der er forskellige typer bortfald knyttet til Investeringsforventningerne. Dels bortfald pga. ønske om ikke at deltage i undersøgelsen. Dels bortfald pga. lukning af virksomhed. Endelig er der objektbortfald, hvor en respondent undlader at svare en givet år, eller indsender besvarelsen efter opregningsdatoen. Gennemsnitligt er der et objektbortfald på 20 pct. af virksomhederne i den aktuelle stikprøve. Det partielle bortfald, dvs. målt på de enkelte variabler i undersøgelsen opgøres ikke, men ligger af gode grunde over objektbortfaldet. Det samlede bortfald er på omkring 25 procent pr. undersøgelse.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikkens stikprøve repræsenterer en væsentlig andel af virksomhederne inden for de valgte brancher og betragtes som repræsentativ. Der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald på ca. 15 pct. hvor især større virksomheders manglende besvarelser enkelte perioder kan påvirke udviklingen fra år til år. Målefejl har en vis betydning i denne statistik: En ledende person i virksomheden bedes give et hurtigt estimat på realiserede og budgetterede investeringer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De offentliggjorte tal for den enkelte måling revideres ikke. Men der er ialt fire målinger af investeringerne for et givent år.

Undersøgelsen gennemføres to gange årligt. I marts spørges de deltagende virksomheder om de anslåede investeringer i indeværende år og det foregående år. I oktober vedrører spørgsmålene de anslåede investeringer i det indeværende år og det kommende år. De indhentede oplysninger er, inden for en to-års periode, grundlag for i alt fire på hinanden følgende opgørelser af industriens skøn over den årlige investeringsudvikling.

Det er karakteristisk, at virksomhederne første skøn over investeringsomfanget er usikre, medens der er relativ lille forskel mellem de indberettede skøn i anden og tredje indberetning, der dog typisk ligger noget over det endelige resultat fra 4. måling.