Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk

Hent som PDF

Erhvervsbeskæftigelsen

Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien.

Fra 2008 og frem er der ikke brud i tidsserien, og tallene er således sammenlignelige i denne periode.

International sammenlignelighed

Så vidt det vides, er der ikke andre lande, som har udarbejdet en lignende arbejdsstedstatistik.

Sammenlignelighed over tid

Erhvervsbeskæftigelsen er udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, der blev udarbejdet for årene 1980-1989. Arbejdsstedsstatistikken medregnede alene arbejdssteder med lønmodtagerbeskæftigelse. Metodisk er arbejdsstedsstatistikken uændret fra 1980 til 1989 og sammenligneligheden i denne periode er derfor god.

Omlægningen til erhvervsbeskæftigelsen indebar, at oplysninger om selvstændige og medarbejdende ægtefæller blev inddraget, således at også arbejdssteder uden lønmodtagerbeskæftigelse fra 1990 indgik i statistikken. Det er ikke muligt at benytte den nye metode tilbage i tiden.

Ændret branchenomenklatur fra Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode (DSE77) til Dansk Branchekode 1993 1. udgave (DB93) påvirker også sammenligneligheden over tid. DB93 er først fuldt implementeret i erhvervsbeskæftigelsen 1994.

Fra 2002 er der kun medregnet aktive arbejdssteder. I erhvervsbeskæftigelsen 2002 er alene medregnet arbejdssteder knyttet til firmaer med en vis aktivitet. Det betyder, at firmaer, som kun har en mindre aktivitet (dvs. virksomheder under aktivitetsgrænsen), ikke længere er omfattet af statistikken. Der er derfor startet nye tabeller op i http://www.Statistikbanken.dk fra tællingsåret 2002.

I 2003 ændredes branchenomenklaturen til DB03 og i 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07.

Fra 2005 indgår også sekundære job som selvstændig i EBS.

I 2008 overgår erhvervsbeskæftigelsen til at anvende e-indkomstregistret som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken fra 2007 til 2008, hvor antal job ultimo november falder med omkring 71.000 alene som følge af overgangen til den nye datakilde.

Fra 2008 indgår samtlige job ultimo november i aktive virksomheder. Tidligere indgik kun det primære og sekundære job. Dog indgår job, hvor personen er fraværende pga. barsel eller sygdom, ikke længere fra 2008. Før 2008 var det kun job, hvor personen var på arbejdsmarkedsorlov, der ikke indgik.

Fra og med offentliggørelsen af erhvervsbeskæftigelsen for 2013 ultimo maj 2015 anvendes AMR-UN (arbejdsmarkedsregnskabet uden timenormering) som datagrundlag. AMR-UN dannes i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmarkedsregnskabet og er bl.a. baseret på e-indkomstregistret. Du kan læse mere om arbejdsmarkedsregnskabet og AMR-UN her.

Ved offentliggørelsen ultimo maj 2015 ændres opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen, således at job ultimo november, hvor den beskæftigede er midlertidigt fraværende, ikke indgår i fuldtidsbeskæftigelsen. Samtidigt vil løntimer over 1.924 timer (svarende til en ugentlig beskæftigelse på 37 timer) nu også tælle med i fuldtidsbeskæftigelsen. Hidtil har løntimer over 37 timer ikke talt med i fuldtidsbeskæftigelsen. Samlet set betyder ændringerne, at niveauet for beskæftigelsen reduceres. Desuden omfatter opgørelsen af job nu samtlige job i Danmark uanset om personerne har bopæl i Danmark eller ej.

I forbindelse med offentliggørelsen af erhvervsbeskæftigelsen d. 28. februar 2017 blev oplysningerne om job, fuldtidsbeskæftigelse og arbejdssteder blive ændret. Ændringen består i, at job hvor personen er midlertidigt fraværende (pga. barsel, sygdom eller fravær af under 45 dages varighed) nu tælles som job. De timer hvor personen er midlertidigt fraværende i jobbet og hvor personen modtager løn, indgår ligeledes når fuldtidsbeskæftigelsen opgøres. Tidligere har job hvor personen var midlertidigt fraværende ikke været opgjort som job. Baggrunden for ændringerne er, at de internationale forordninger er blevet mere entydige i forhold til ovenstående begreber. Med ændringerne følger erhvervsbeskæftigelsen nu retningslinjerne for Structural Business Survey. Ændringerne betyder, at antallet af job øges med mellem 115.000 og 150.000 i de enkelte år. Antal fuldtidsbeskæftigede øges med mellem 55.000 og 65.000 og antallet af arbejdssteder øges med mellem 2.000 og 4.000. Lønsummen er stort set uændret.

Sammenhæng med anden statistik

Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) er udarbejdet ud fra samme grunddata som den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Der er dog væsentlige forskelle i beskæftigelsesbegrebet de to statistikker imellem.

RAS opgør alene den primære beskæftigelse, hvor EBS også medtager oplysninger om øvrige lønmodtagerjob.

RAS inkluderer også selvstændige som kun er i indkomststatistikken (dvs. de optræder ikke i erhvervsregistret)

Job på virksomheder, som har en aktivitet under aktivitetsgrænsen, indgår i RAS, men ikke i EBS.

Intern konsistens

Der er fuld intern konsistens. Alle arbejdssteder indeholder samme typer baggrundsoplysninger.