Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Indhold

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk

Hent som PDF

Erhvervsbeskæftigelsen

Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året.

Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche, sektor og arbejdsstedernes størrelse.

Indholdsbeskrivelse

Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året.

Arbejdsstederne er defineret ud fra Danmarks Statistiks erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, hvor der er henført job til på dette tidspunkt.

Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere.

Data fordeles efter kommuner, brancher og arbejdsstedernes størrelse.

Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik, http://www.Statistikbanken.dk og Statistisk Årbog.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07. En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007.

Sektoroplysningen fra 2008 og frem er baseret på ESA2010.

Sektordækning

Statistikken omfatter alle sektorer.

Begreber og definitioner

Arbejdssted: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse. Erhvervsbeskæftigelsens arbejdssteder afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Fuldtidsbeskæftigede: Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på arbejdsstedet i årets løb. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere beregnes ved at sætte de betalte timer i forhold til det maksimale antal løntimer i året ved en ugentlig beskæftigelse på 37 timer (1.924 timer).

Job: Job der er på arbejdsstederne ultimo november. Samtlige job indgår uanset om det drejer sig om hovedjob, bijob, tertiære job osv.

Lønsum: Den årlige lønsum defineres på arbejdsstedsniveau som summen af de ansattes A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og samlede bidrag til pensionsordninger. Desuden tillægges ATP-bidrag og værdien af frynsegoder. Refusioner fra kommunen til arbejdsgiveren for dennes udbetaling af barsels- og sygedagpenge fratrækkes.

Enheder

Den statistiske enhed er arbejdssteder.

Arbejdsstederne er defineret ud fra Danmarks Statistiks erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt.

Antal arbejdssteder ultimo november er i statistikken opgjort som arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, hvortil der på dette tidspunkt er henført job.

Population

Erhvervsbeskæftigelsens population afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Geografisk dækning

Danmark samt enkelte registertekniske enheder i gruppen "Uden for Danmark" (hovedsageligt sømænd på langfart).

Tidsperiode

Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien, jf. afsnittet "Sammenlignelighed over tid".

Med den nuværende metode dækker statistikken perioden 2008 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Arbejdssteder.

Referencetid

01-01-2017 - 31-12-2018

Hyppighed

Statistikken offentliggøres årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

§6 i Lov om Danmarks Statistik. Statistikkens væsentligste input er oplysninger fra eIndkomst, som indsamles af SKAT og videregives til Danmarks Statistik.

Indberetningsbyrde

Der er ingen indberetningsbyrde forbundet med statistikken.

Øvrige oplysninger

Erhvervsbeskæftigelsen har en emneside.